Test din viden om forstoppelse

1) Hvor ofte har du afføring?

a. 1-3 gange dagligt
b. 3 -6 gange om ugen
c. 2 gange om ugen eller sjældnere
Se svar

Man siger som grundregel, at hvis man går på toilettet alt fra tre gange om dagen til tre gange om ugen, så har man et normalt afføringsmønster. Har man afføring sjældnere end tre gange om ugen, så kan det være tegn på, at man har forstoppelse.

Man kan have kortvarig, langvarig eller skjult forstoppelse. Kortvarig forstoppelse oplever mange, når de er på ferie og pludselig spiser anderledes, end de plejer.
Hvis man går rundt med forstoppelse over længere tid, kan det tyde på et grundlæggende problem med fordøjelsen. Hvis man ikke får det behandlet, kan det blandt andet føre til luft i maven, hård, indeklemt afføring, hæmorider og i værste fald fremfald af endetarm eller livmoder.
Nogle kan have en skjult forstoppelse. Det betyder, at tyktarmen egentlig er stoppet til med afføring, men man har alligevel afføring hver dag. Og derfor kan forstoppelsen blive overset.
Man bør kontakte lægen, hvis man oplever ændringer i sit afføringsmønster, hvis forstoppelsen varer i flere dage eller ofte kommer igen, uden man kender årsagen.

4) Er det vanskeligt at komme af med afføringen?

a. Ja
b. Nej
c. Måske
Se svar

Det skal hverken være for svært eller for nemt at komme af med afføring. Er det for let, kan det være tegn på, at man har for blød eller vandig afføring. Er det for svært, kan det måske skyldes forstoppelse, hvor man ofte skal presse meget eller anstrenge sig, for at det lykkes.

2) Hvordan ser din afføring typisk ud?

a. Blød, men fast i konsistensen
b. Løs og/eller flydende
c. Hård eller knoldet
Se svar

Afføring bør være blød, men med en fast konsistens. Er den for løs eller flydende kan det være tegn på diarré, en infektion eller anden sygdom.
Er den hård eller knoldet, kan det være tegn på, at du får for lidt fibre eller drikker for lidt vand. Og det kan give forstoppelse, som kan være ubehageligt og smertefuldt.
Du kan læse mere om typiske maveproblemer, eller få en tjekliste til dit toiletbesøg og se, hvordan normal afføring er.

5) Føles maven tømt, når du har været på toilettet?

a. Ja
b. Nej
c. Måske
Se svar

Maven skal føles tømt, når man har været på toilettet. Hvis den ikke gør det, kan det være tegn på forstoppelse. Selv om mange tager sig god tid på toilettet, så bør det ikke tage mere end 30-60 sekunder, hvis tarmen fungerer optimalt. Bruger du længere tid, har du vanskeligt ved at komme af med afføringen og har du tilmed også smerter eller føler dig oppustet, så kan det være tegn på en forstoppelse. Se, hvad du kan gøre for at forbedre din fordøjelse.

Læs mere:

Typiske maveproblemer

Tjekliste til dig toiletbesøg

Behandling – det kan du selv gøre

3) Har du ofte meget luft i maven?

a. Ja
b. Nej
c. Ved Ikke
Se svar

Vi har alle sammen luft i maven. Hver gang man spiser, drikker eller synker, kommer der nemlig en smule luft med ned i gennem spiserøret. Typisk vil det finde vej ud igen sådan cirka 10-20 gange om dagen som en bøvs eller en prut.

Nogle fødevarer såsom sodavand, bønner, frugt og korn kan give øget luftdannelse i maven og tarmen og give oppustethed. Oppustethed kan dog også skyldes sygdom som forstoppelse, irritabel tarm, medicin mm.

For meget luft i maven kan vise sig ved, at man bøvser eller prutter mange gange i løbet af dagen. Man kan også have skarpe, jagende eller trykkende smerter i maven. Nogle gange er smerterne så voldsomme, at man selv kan tro, der er noget alvorligt galt. Se, hvordan man behandler oppustethed her.

Man bør søge læge, hvis smerterne varer i lang tid, er meget intense, eller hvis de forstyrrer ens dagligdag.