Motion mod maveproblemer

 

Passer det, at motion hjælper på maveproblemer?

Ja, motion kan hjælpe på maveproblemer, og det er der forskellige årsager til.

For det første aktiverer man maven udefra, når man træner. En god øvelse er at være opmærksom på, hvordan man sidder på sin stol. Hvis man falder sammen forover, så er der ikke meget plads til tarmene, som kan blive mast. Læner man sig tilbage, så slapper man for meget af i musklerne. Men sidder man ret op og ned med en let spænding i mave- og rygmuskler, så holder man kroppen rank, og musklerne kan massere tarmene udefra, når man drejer eller bevæger sig. Man skal ikke spænde i maven, men blot trække den en smule ind, så musklerne hele tiden er let aktiveret.

ldm_loebeturFor det andet så er motion godt, fordi det sætter forbrændingen op og øger blodgennemstrømningen i kroppen.

Det er bedst med lettere motionsformer som en gåtur i et godt tempo, løb, cykling og svømning, som ikke stresser kroppen i høj grad.

Og så er det godt at styrke sin kerne – det vil sige både mave- og rygmuskler. Mange fokuserer udelukkende på maven og glemmer at styrke rygmusklerne, men en rank holdning, som skal give plads til tarmens bevægelser, kræver en stærk ryg.

 

 

 

Læs mere:

“Kan stress give maveproblemer?”

“Kan faste rutiner hjælpe med en bedre fordøjelse?”

“Hvilke madvarer hjælper på fordøjelsen – og hvilke skal man holde sig fra?”